En æra er forbi, vores far, morfar, og for børnebørnene den sidste bedsteforældre er stille sovet ind d. 12. november 2014, efter lang tids sygdom.
Heldigvis har vi mange dejlige minder og kan fryde os over at de figurer som far engang lavede, igen kan ses i butikkerne.
Et kort resume over fars spændende liv.
Far voksede op på Bispebjerg i 30er og 40erne i en meget stor, glad og rummelig familie. Han har derfor altid haft et kæmpe overskud, med et indlevende og nysgerrigt sind, som gjorde at de fleste meget hurtigt kom til at nyde hans selskab.
Han havde en evne til at lytte, rådgive og hjælpe der hvor han kunne.
Far mødte mor i Prater i 1951 og det var kærlighed ved første blik. De flyttede hurtigt sammen i et lille pensionat
og siden blev det heldigvis til meget større og bedre boligforhold.
De fik os 2 piger og livet gik derud af, der var altid travlhed. Far startede med at udskære figurer i træ, og senere også
i bøffelhorn. Og da han fik en henvendelse fra ILLUMS BOLIGHUS, blev det starten på fabrikken, hvor alle de nu kendte figurer engang blev lavet.
Sidenhen læste han til ejendomsmægler, fik
sin egen virksomhed og en helt ny og anderledes karriere startede på Husumvej. Mor var hjemmegående og passede telefonerne og de nød at have tid til at være sammen og selv bestemme farten.
Den
nye teknologi var lige ham, han var med på det hele og lige til det sidste. Ipad, Ipot, facebook. Han lavede endda sin egen hjemmeside som er flittigt besøgt. Han var 45 år da han fik sin første computer, og han kom hurtig i gang
med at lave egne programmer til boligsalg. Hvilket førte ham til en stilling som teknisk chef i Kreditforeningen, hvor han var med til at starte HOME kæden op og binde mæglerbutikkerne sammen i en stor boligdatabase.
Mor og far fik 59 dejlige år sammen, hvorefter mor døde i 2010 hvilket var et meget hårdt slag for far.
Omkring 1 år efter mors død, var savnet efter
mor næsten uudholdeligt. Så da far mødte Lis via deres fælles interesse for musik, blev dette møde starten til en ny kærlig for far nu 79 år gammel. De optrådte sammen rundt omkring hvor Lis sang, og far spillede
keyboard. Det blev 4 år som far glædede sig meget over. Desværre blev de sidste år også påvirket af fars begyndende og til sidst langvarige sygdom.
Far elskede livet og havde,
selv i en høj alder gang i utrolig mange ting. Han var altid taknemlig for livet og det gode det havde bragt ham og som han sagde… det farligt at leve, man kan risikere at dø af det.
Ære være hans minde.
Randi og Anette