Rigtige biler
Dette billede er fra omkring 1925 og viser min far ved rattet i sin bil, og ved siden af min mor (med den hvide klokkehat). De øvrige personer bagved er min farmor, mine tanter, onkler, kusiner og fætre. Bag min mor står onkel Duzaine. Alle klar til søndagsudflugt. Hvad fabrikat bilen er af ved jeg ikke bestemt, men gætter på at det er en Citroen fra omkring 1916-18. Læg mærke til karbidlygterne og den udvendige håndbremse.

 

Umiddelbart efter jeg holdt op som arbejdsdreng på Tekno, søgte jeg læreplads som automekaniker hos F. Bülow & Co. på Polititorvet i København.

Jeg blev lovet læreplads, hvis jeg ville starte med at arbejde som bud i en periode. Det måtte jeg acceptere, og kunne så i oktober 1947 påbegynde min 4 årige læretid til automekaniker.

F.Bülow & Co. var Danmarks største autoværksted med ca. 80 mekanikere, autoelektrikere, karetmagere og pladesmede, samt mere end 20 lærlinge.

Udover autoværksted var firmaet forhandler af alle GENERAL MOTORS bilmærker, der talte Buick, Cadillac, Chevrolet, Opel, Vauxhall, samt Bedford lastbiler.

Værkstedet reparerede samtlige politiets biler, samt vedligeholdt hele kongehuset bilpark.

 

Hver lærling blev fast tilknyttet en færdigudlært mekaniker. For mit vedkommende var jeg så heldig, at jeg efter et halvt års forløb blev tilknyttet en af de dygtigste mekanikere i firmaet, ved navn Fin Jahnsen.

Her havde jeg den oplevelse, at da man fandt HAMMELVOGNEN, der var en af verdens allerførste motorkøretøjer, fik Fin Jahnsen og jeg opgaven med at påbegynde restaurering og istandsætte af den gamle bil.

Dette var en stor opgave, som strakte sig over en lang periode, så jeg deltog kun i begyndelsen med at adskille bilen, opmærke og rengøre alle bilens dele. Naturligvis fulgte jeg efterfølgende den fortsatte genopbygning af vognen, indtil Fin Jahnsen stolt kunne trille ud af værkstedet.

Vognen, der oprindelig blev bygget på Nørrebro af Hans Urban Hansen og Albert Hammel i år 1888, var en af verdens allerførste motorkøretøjer, og havde en tophastighed på 10 km/h. Som kuriosum kan nævnes, at når man drejede rattet til højre, drejede bilen til venstre.

Bilen findes i dag på Danmarks Tekniske Museum.


Efter jeg var udlært i 1951 fik jeg job på et lille autoværksted på Hejrevej i Københavns NV-kvarter.
Da mester her, Anker Christoffersen, var meget optaget af motorsport, kom der her dagligt alle de på den tid kendte speedway-kørere som Orla Knudsen, Aage Andersen, Erhardt Fisker, Morian Hansen, m.fl. Det var en sjov tid, men stoppede efter et halvt år, da jeg blev indkaldt til militærtjeneste.
 
Efter militæret blev jeg ansat på GENERAL MOTORS samlefabrik i Aldersrogade. På 'båndet' blev dagligt  samlet ca. 35 personbiler om dagen, hovedsageligt små Opel- og Vauxhall-biler.
De rigtig dyre biler som Buick, Cadillac, Chevrolet m.v., blev hentet fra Frihavnen, og derefter klargjort på Aldersrogade-fabriken, som også havde et lille toldmæssigt reservedels-frilager.
Mit job var at deltage ved prøvekørselen af de færdige biler. Der var 2 faste prøvekørere, min lidt ældre broder Egon, og en tidligere pilot ved navn Nørland.
Konstaterede prøvekørerne fejl ved de nye biler, det var som regel kun mindre mekaniske fejl, knirke-eller raslelyde, så var det så mit job at finde og udbedre fejlene.

Fabriken blev få år efter nedrevet, og der blev bygget almennyttige boliger på grunden.  

 


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jens Bruun | Svar 31.01.2015 23.40

Kære Gunnar
Jeg har en teaktræs-myresluger-tøjbørste købt I 60erne. Er det også en af dine kreationer?
Hilsen
/Jens

Kjeld W. Andersen | Svar 26.02.2013 00.52

Jeg har selv stået i lære hos F. Bülow & Co. 1953 - 57. Kørte først som bud. Min far var Aage Andersen, automekaniker på Hejrevej og speedwaykører. Hilsen Kjeld

Gunnar Flørning 26.02.2013 10.01

Hej Kjeld. Det var da rigtigt morsomt, da min far var værkfører hos Anker Christoffersen på Hejrevej. Din far Aage kendte jeg selvfølgelig også. Hils fra Gunnar

A. Danielsen | Svar 17.12.2012 21.13

Hej.

Jeg skriver til dig, for at høre, om du kan huske, hvad direktør for General Motors i Københaven hed, på det tidspunkt du var ansat?

Hilsen Anne Mette

kell hass | Svar 20.09.2011 16.55

jeg kom også ude hos anker. men sammen med orla knudsen,og jeg kendte åge andersen,uno jensen og erh.fisker.Jeg var dreng dengang og orla var min helt.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.05 | 22:48

Skriv en normal mail til mig og vedhæft billedet. Min mail er jananet@mail.dk, eller send et billede til min mobil på 31256322.

...
19.05 | 21:59

Fik trykker på send inden jeg var færdig. Vil gerne, hvis det kan lade sig gøre, sende dig et billede Af figuren. Men hvordan sender jeg et billede herfra. Mvh

...
19.05 | 19:36

Hej Tove. Det er vores far der har lavet dem i tidernes morgen. Min søster og jeg har arvet rettigheden til alle fars figurer efter hans død i 2014. Mvh Anette

...
19.05 | 18:21

Fik vist skrevet forkert mail

...
Du kan lide denne side