De fleste romaner og film har en Happy Ending. Det har beretningerne om mit liv desværre ikke, idet Inge,
min elskede og hjælpsomme hustru gennem 58 år, døde den 26. januar 2010
efter lang tids opslidende kamp mod cancer.
Hun var et mildt og taknemmeligt menneske, der havde fuld tillid til systemet, og sagde ja og tak for alt det som lægerne i sygdomsforløbet anbefalede i kampen mod sygdommen. Trods tab af sit smukke hår, stærk kvalme, og alle de andre skrækkelige bivirkninger kemobehandlingen forvolder,
gjorde hun sig stærk og optimistisk i troen på at hun nok skulle blive rask, så lige til det sidste gentog hun gang på gang ordene:
Bare rolig, det skal være galt før det bli’r godt.
På det sidste stod det dog klart, at hun ikke ville overleve, og jeg sad ved sengen og holdt hendes hånd da hun stille udåndede.
Det er et stort tab for mig, vores 2 piger, vores børnebørn og oldebørn, og vi vil altid savne hendes lyse sind.
Inge og jeg hygger os ved klaveret.