Palladium Biografen og Wurlitzer Orglet
Biografens indgang fra Vesterbrogade lige ved hjørnet af Rådhuspladsen.

 

Den ældre generation herhjemme kan sikkert stadig huske den flotte og luksuriøse Palladium biograf på Vesterbrogade nær Rådhuspladsen, der blev bygget og indviet i januar måned 1938.

Biografen havde 1400 siddepladser, samt var der indrettet ’parkeringsrum’ med en ansat legeonkel, for de gæster der havde børn med, + var der specielle loger for læger og andre, der kunne risikere at blive tilkaldt under forestillingen.

En af de ting der gjorde biografen ekstra kendt og populær, var biografens kæmpestore Wurlitzer kinoorgel.

Før selve filmforestillingen, blev lyset i salen dæmpet, og med spotlys på spillekonsollet og organisten – der sad i hvid smoking – kørte orglet langsomt op gennem gennem scenegulvet, samtidig med det drejede 180 grader rundt, så organisten kom til at sidde med rygge til publikum, medens han spillede det indledende nummer. Efterfølgende blev spillet melodier med relation til den film der skulle vises.

 

Den type orgler blev i sin tid opfundet til at forsyne stum- filmene med musikledsagelse og diverse lydeffekter.
Af det københavnske vid, blev orglet hurtigt omdøbt til bævreklaveret.

 

Palladium Biografen med sit orgel, var dengang så populær, at man sagde at uanset hvorfra man kom i landet, havde man ikke være i København, hvis man ikke, både havde været i Tivoli og i Palladium og hørt kinoorglet.

 

Den nok mest kendte af de organister der havde specialiseret sig i at spille på orglet var Mogens Kilde. Af andre kan nævnes Bertrand Beck, Bobby Pagan, Benna Moe m.fl.

Sidstnævnte Benna Moe, kom i slutningen af 80.erne ofte på besøg hjemme hos mig, og spillede på mit private store Hammond-orgel, og til trods for, at hun var en ældre dame på over 75, spillede hun stadig helt fantastisk.

 

Da der ikke på dette tidspunkt fandtes nogen form for elektronik, var orglet helt igennem rent mekanisk, og det siges, at det bestod af 900.000 enkeltdele, samt med orgelpiber, trommer, slagtøj m.v. som var anbragt under scenegulvet. Alle disse instrumenter blev ’styret’ fra keyboardet af organisten.

 

Det store orgel blev nedtaget i 1960, og der har i lang tid herefter hersket usikkerhed om, hvor det var blevet af.
 

Det viste sig lang tid senere, at det efter nedtagelsen i 1960 var blevet købt af en tidligere biografejer fra Slangerup, formedels kr. 1000, idet han havde ønske om gøre orglet elektronisk, hvilket dog aldrig lykkedes.
 

Efter biografejerens død skænkede datteren det der var tilbage af orglet, til Musikhistorisk Museum i København.

 

Som jeg også skriver i afsnittet om min musik, oplevede jeg som ung ofte Palladium med hele dette spændende sceneri, da jeg udover biografen også yndede at komme i restaurant Giraffen, der lå i forhallen til biografen.

 

Dersom man ønsker at høre hvordan disse orgler lød, kan man på YouTube høre organisten John Bowdler på

The Blackpool Tower Wurlitzer Organ.

 

 

http://www.youtube.com/watch?v=GIvJNFkiP-Q

 

 

 

 

 


Finn Hansen 12.02.2017 23:54

Palladium havde 1347 siddepladser indtil ombygningen i 1960, hvor orglet blev nedtaget og solgt til en mand i Roskilde for ca 3000 kr.

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 12:39

Hvor lyder det dejligt. Far gik bort i 2014 og vi vil af så mange af figurene lavet som muligt.
Er hundene ikke blevet flotte.
Hilsen
Anett

13.11 | 10:14

Hej jeg har en hund stående, som jeg var med til at lave sidst i 50 eller først i 60. Mine øjne blev store da jeg så min hund 60 år senere. Lavet på Kilevej Frb

12.08 | 21:21

Tak for dit indlæg. Men vores dejlige far Gunnar Flørning, mistede vi i 2014.
Mvh Anette Flørning

12.08 | 13:32

Jeg husker en salgschef hos Bülow ved navn Teistrup. Kender nogen hans historie hos Bülow?