Afskrift af mit indlæg på Tekno's-hjemmeside:

Indtil jeg kunne påbegynde min læreplads, arbejdede jeg i 1946 ca. 1 år som arbejdsdreng på legetøjsfabriken Tekno, der dengang lå på Rentemestervej i Københavns NV-kvarter.

Da jeg i den periode var den eneste arbejdsdreng på Tekno, gik jeg en del sammen med fabrikant A. Sigumfeldt (det var ham der startede fabrikken), og hjalp lidt til, når han lavede nye modeller. En af de ting jeg kan huske han lavede, var en træhund som små børn kunne trække efter sig i en snor. 

Sigumfeldt var en meget venlig og rar mand. Jeg kan huske, at der i produktionen af de støbte legetøjsbiler naturligvis var flere der havde fået en lille ridse i malingen eller var blevet kasseret af andre grunde. Disse biler fik jeg så ud i fabrikens gård, og ved en smeltedigel smeltede dem om.
Om vinteren foregik dette også udenfor, og ofte skete det, at Sigumfeldt kom ud og sagde: Gunnar, nu kan du godt holde en lille pause, og komme ind og få varmen.

Til at destruere de større biler i blik, som f.eks. brandbiler og ambulancer, der også var blevet kasseret, brugte jeg en ambolt og en stor hammer. Tænk hvis man i dag, blot havde lidt af alt det man dengang ødelagde. 

For sjov, plejer jeg at prale med, at jeg nok har en uofficiel Danmarksrekord i at ødelægge Teknobiler.

På en af  'Tekno's hjemmesider er oplyst, at støbemaskinen var moderne og meget hurtig. Det må være efter jeg var holdt op, idet i den periode jeg var der, var støbeprocessen både manuel og meget langsom. Maskinen havde et stort 4-grenet håndsving, som støberen benyttede til at lukke  støbeformen med. Så trak han i et håndtag over maskinen, så der sprøjtede en flydende zinklegering ind i formen. Med det store håndsving åbnede han så igen formen, og den støbte bil faldt ned i en kasse under støbemaskinen.

Det støbte emne indeholdt førerhus, chassisramme, en højre og en venstre forlygte.

Mit første job på Tekno var at sidde inde i støberummet og adskille de støbte emner. Der skulle især passes på, ikke at blande de 2 forskellige forlygter, for så blev monteringsdamerne godt sure.

Jeg husker tydeligt værkstedet hvor værktøjsmagerne lavede alle formene og værktøjerne. Her stod også en smart lille maskine der blev 'fodret' med en tynd messingtråd, og heraf producerede den den kæde som blev benyttet til de små maskiner, man dengang kunne købe til Tekno-byggesættet (det med de grønne mange-hullede byggeskinner).

Jeg blev engang fyret --. Der var en af damerne der sad ved en stor standsemaskine, og hun skulle tage de færdigstandsede emner ud af standsemaskinværktøjet med fingrene. Så lavede jeg en krog af et stykke rundjern til hende, som hun kunne bruge til at få det færdige emne ud med. Så gik det pludselig meget nemmere. Desværre gik det også for hurtigt, idet hun kom til at udløse standsemaskinen medens min krog var inde. Det kunne værktøjs-formen ikke tåle.
Værkføreren blev godt sur, og spurgte hende, hvem der havde lavet den krog. Da hun svarede at det var Gunnar, kaldte han på mig og sagde, at jeg godt kunne gå op og klæde om, for nu var jeg fyret.
På vej til omklædningsrummet mødte jeg driftleder E.B. Christensen! Han spurgte, hvor skal du hen, - og jeg måtte så fortælle, at jeg var blevet fyret, og hvorfor. Så sagde han, gå du bare ned og pas dit arbejde, så taler jeg med værkføreren.
En klog mand. 

En fortsættelse af min egen del af historien er, at jeg i 1955 selv startede egen virksomhed med brugskunst og gaveartikler. Fabriken blev efter kort tid en af de største virksomheder af den art herhjemme, med 35 ansatte, og i den gamle DANA-LYS fabriksbygning på Blegdamsvej i Kbhvn. Ø.
I denne produktion kunne jeg ofte benytte mig af dele af den fremgangsmåde, jeg havde set og lært på Tekno.

En for mig rigtig morsom oplevelse var, at da jeg i 1965 blev selvstændig statsaut. ejendomsmægler, og i 1983 blev tilknyttet Kreditforeningen Danmark som vurderingsinspektør, blev anmodet om at vurdere en fabriksbygning på Rentemestervej.
Det viste sig at være den gamle Tekno-fabrik. Det var en rigtig morsomt at gå igennem de lokaler jeg som dreng, mange år tidligere, havde arbejdet i.

Atter en del år senere, blev jeg teknisk chef for hele HOME kæden, med 137 ejendomsmæglerforretninger fordelt over hele landet.

Afskrift slut.
 
Via denne lille historie på Tekno's hjemmeside, har jeg modtaget  mange henvendelser fra samlere af Tekno-biler rundt omkring i verden, der har ønsket dette indlæg oversat til engelsk. Den sidste forespørgsel kom fra Indianapolis USA.